Få overblik over dine SEO-indsatser
Google Search Console
Hvad er Google Search Console?
Google Search Console er et gratis værktøj fra Google, der hjælper dig med at overvåge, vedligeholde og fejlfinding af din hjemmesides tilstedeværelse i Google-søgeresultaterne. Google Search Console viser din hjemmesides performance på Google, herunder brugernes forespørgsler (søgeord), eksponeringer, CTR, status på indeksering, sitemaps og meget mere. Uanset om du er marketingmedarbejder, webadministrator, SEO-specialist eller udvikler, giver værktøjet dig de nødvendige data til at optimere din hjemmeside til søgevisninger.
Gratis og brugervenlig: Adgang til avancerede værktøjer uden omkostninger
Google Search Console er dit vigtigste SEO-redskab, når din hjemmeside skal rangere i Googles søgevisninger – og så er det gratis.
Nogle af fordelene ved at bruge Google Search Console, er at du får et indblik i Googles egne data og derved også kan se, hvordan Google ”opfatter” din hjemmeside. Det giver nogle konkrete punkter for optimering, som du let kan implementere i dine SEO-indsatser.
Her er 3 af vores favoritter fra menuen:
1) Effektivitet
Effektivitet viser blandet andet samlet antal organiske klik (dermed ikke klik fra Google annoncer), samlet antal eksponering, gennemsnitlig CTR og gennemsnitlig position. Du kan filtrere på tidsinterval, søgetype, forespørgsler, sider og lande. Det gør, at du meget konkret kan gå ind og se, hvordan en side performer, hvilke forespørgsler, den bliver vist på og hvor mange organiske klik, den får.
2) Sider
Hvis du ønsker at se status for indeksering af sider, om du har 404-sider eller sider med redirects, kan du gå ind på menupunktet ”sider”. Her får du et samlet overblik over dine sider, så du kan foretage en handling, hvis dine sider endnu ikke er crawlet eller indekseret.
3) Links
Links har stadig stor betydning for hjemmesiders placering i søgevisninger, da de giver Google en fornemmelse af om siden er ”værd” at linke til. Hvis der er mange link til siden, antager Google at indholdet på siden er anvendeligt og prioriterer derfor at vise siden til flere. Under menupunktet ”Links” kan du se både interne og eksterne links, samt anchor-tekst, så du kan vurdere relevansen af links og få et indtryk af, om det giver mening at investere i linkbuilding.
Google Search Console har mange andre relevante værktøjer, herunder undersøgelse af webadresse, upload af sitemaps, notifikationer ved sikkerhedsbrud samt indblik i brugeroplevelser med Core web vitals og HTTPS.
Kort sagt, det vigtigste SEO-værktøj, når du vil rangere på Google.
Hvad kan Google Search Console ikke hjælpe med?
Hvis SEO er en fast del af jeres marketingindsatser, kan Google Search Console komme til kort. Her er det nemlig ikke muligt at oprette lister, så du kan tracke på din søgeordsstrategi eller se konkurrenternes SERP, så du kan sammenligne indhold. Begge redskaber er vigtige for at kunne lave en komplet strategi og følge op på implementeringer.
Kom i gang med Google Search Console
Du kan let og hurtigt komme i gang med Google Search Console, ved at klikke her.
Bliv dus med Google Search Console
Hvis du har brug for rådgivning, så du kan bruge din hjemmeside aktivt i din markedsføring, skal du føle dig velkommen til at kontakte os. Hos digitise hjælper vi både med hands-on implementering og tilbyder også workshops, så din marketingafdeling kan få opdateret værktøjskassen.
Ofte stillede spørgsmål
Google Search Console fokuserer på din sides tilstedeværelse i Google-søgninger og tekniske SEO-problemer, mens Google Analytics analyserer trafikken og brugernes adfærd på dit websted.
Ved at give indsigt i, hvilke søgeord der driver trafik til din side, tekniske fejl, indekseringsproblemer og Core Web Vitals, kan du optimere din SEO-strategi effektivt.
Følg de trin, som Google Search Console foreslår, for at løse sikkerhedsproblemet. Det kan involvere fjernelse af malware, opdatering af software eller forbedring af din sides sikkerhed.
Ydelser